Kavleri










(pressrelease)


Når en fjer bliver til fem høns...


Det svenske kunstnerpar Peter Johansson/Barbro Westling omdanner LARMgalleri til en hønsefarm. Udstillingen, der består af en flok glade høns i aluminiumsbure, hedder Kavleri.

Hønsegården kan bruges som metafor for mangt og meget. Tænk bare på udtrykket 'når en fjer bliver til fem høns' fra H.C. Andersen, som jo handler om hvordan historien om en høne, der tabte en lillebitte fjer endte med at blive historien om hvordan fem høns havde plukket sig selv ihjel.

-Som besøgende kan man følge med i hønsenes liv; Se dem spise, lægge æg, sove og også de helt intime situationer som toiletbesøgene, kan man følge med i – nøjagtigt som i de reality show man kan se på TV. Det sjove er, at når man betragter hønsene går det op for én, at de reagerer på ens tilstedeværelse. Hvis man flytter sig følger de ofte med. Og det er måske i virkeligheden mindst lige så interessant som et reality show på TV, siger Peter Johansson/Barbro Westling.

København den 9.1.09Høns minder på mange måder om os mennesker. En masse energi og påstyr, frem og tilbage, ind i redekassen og ud igen. Så går de måske og skraber lidt i jorden og flytter på halmen, klukker let og til sidst efter en masse asen og masen frem og tilbage, så kommer resultatet: Et æg! Og hvad så, jo så starter det hele forfra. På mange måder kan man betragte det som at gå i cirkler og hvis man tænker for længe over det, kan man måske blive lidt melankolsk. Med mindre man begynder at betragte ægget og lader sig fascinere af dette fanstastiske stykke design og så rummer det ovenikøbet potentialet for liv!

Kunsten har en lang tradition for dyrestudier iform af stilleben og portrætter. Men hvad sker der når objektet lever og kigger tilbage. Når kold aluminiumskunst møder varme æggelæggere og hvem sidder i hvis bur og hvor store er de bure vi taler om, spørger Peter Johansson/Barbro Westling.

Igennem de senere år har der været en del diskussioner om kønsmæssig forfordeling i kunstverdenen. En gennemgang af de danske (og udenlandske) museers samlinger viser, at det igennem tiden (og stadigvæk!) primært er de mandlige kunstneres værker der er blevet indkøbt. Men for en gang skyld, er der en benhård kønsfordeling i kvindernes favør. Ikke en eneste hane vil være at se i burerne. Den er nemlig blevet forvist til januarkulden. På facaden ovenover galleriet er hanen blevet monteret som gøgen i et kukkeur, hvert kvarter vil den komme ud og gale.

Derved er LARMgalleri ikke bare blevet lavet om til en hønsegård, med alle de associationer det medfører, men også til en overdimensioneret version af småborgerlighedens hellige alter – kukkeuret!

 

Med venlig hilsen

Lars Rahbek, LARMgalleri

Ċ
Per Johnsson,
28 dec. 2010 02:39
Comments